Ydelser
Det vigtigste er, at du som kunde opnår de ønskede strategiske resultater. Derfor kan Moving Target tilbyde ydelser på forskellige stadier i jeres projekter eller nødvendige omstilling.
Strategisk rådgivning og eksekvering
Moving Target leverer strategisk rådgivning og eksekvering på følgende områder:
Strategisk facilitering og beslutningsstøtte
Etablering af grundlag for strategiske beslutninger gennem dataindsamling, interviews og workshops.Digitaliserings- og teknologistrategi
Strategisk udnyttelse af teknologi til at effektivisere, innovere eller skabe nye forretningsmuligheder.Forandringsledelse og omstillingsstrategi
Tilpasning til markedsændringer gennem ændringer i organisationen eller kulturen.Procesoptimering og effektiviseringsstrategi
Kortlægning og optimering af processer for at øge produktivitet, kvalitet og medarbejderglæde.
Culture eats strategy for breakfast - Derfor handler succes om at udvikle strategien sammen med medarbejderne og forankre strategien i virksomhedens kultur.
Program- og projektledelse
Moving Target har mange års erfaring med at drive projekter, der kræver forretningsforståelse og struktureret anvendelse af en værktøjskasse, som sikrer fremdrift, kvalitet og transparens for interessenter og styregruppe.
Godt begyndt er halvt fuldendt. En god opstart er afgørende, hvis man vil undgå for store udgifter på IT-udvikling og utilfredse og forvirrede medarbejdere, når systemet skal idriftsættes. Opstarten er derfor en meget væsentlig del, som man ikke må tilsidesætte for at “komme hurtigt i gang”.
Et IT-system skal lette arbejdet for målgruppen, sikre kvalitet og typisk også data, der kan bruges i rapporter som grundlag til både strategiske og daglige beslutninger.
Men om projektet handler om et nyt IT-system, en ny vision, en ny afdeling eller et opkøb, så er der en række aktiviteter og leverancer, der går igen, blandt andet:
Mål med projektet
Proceskortlægning - hvordan skal vi arbejde fremadrettet?
Projektplanen, så alle ved, hvornår de har en opgave
Kommunikation og måske tilmed uddannelse
Ledelsescoaching omkring at drive forandringen
Styrken ved Moving Target er, at Fadia kommer ud og arbejder hos jer, lærer jer at kende og støtter hver enkelt teammedlem i den eller de opgaver, som skal udføres. Fadia lærer fra sig og støtter, hvor der er mere behov for dette.
Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn - Benjamin Franklin
Forandringsledelse og coaching
Moving Target excellerer i forandringsledelse med anvendelse af bl.a. metoder fra ADKAR værktøjskassen.
Forandringsledelse er en integreret del af større projekter og bør indtænkes både i projektorganiseringen og de aktiviteter, der skal køre i projektet.
Forandring sker én person ad gangen, fordi vi alle har forskellige behov, måder at forstå verden på og det er forskelligt, hvor hurtigt vi bliver overbeviste og hopper med på rejsen. Netop derfor skal forandringsledelsen indtænkes fra starten. Den enkelte medarbejder skal vænne sig til tanken, føle sig hørt og lære at mestre det ny. Det tager tid, fordi det tager tid at ændre vaner.
Medarbejdere lytter primært til to i organisationen:
Øverste leder, som skal lykkes med at fortælle, hvorfor forandringen er vigtig for hele virksomheden, og at medarbejderne er vigtige spiller for at opnå succes.
Nærmeste leder, som skal kommunikere, hvad forandringen betyder for afdelingen, teamet og medarbejderen. Nærmeste leder skal betrygge, støtte og vejlede undervejs, så medarbejderen ikke bliver tabt eller melder sig selv ud.
Netop derfor yder Moving Target også coaching. Coaching af medarbejdere, men særligt coaching af ledere, der skal sikre, at de har medarbejderne og organisationen med på det nye, der skal ske.
We cannot continue doing the same thing and expect different results - derfor vil Fadia sikre, at både ledere og medarbejdere bliver klædt på til at skabe og fastholde reel forandring.
Udvalgte projekter
Projektledelse af HubSpot CRM implementering
2024 | Transportbranchen
Resultat: Afklaring og optimering af salgsproces og tilhørende systemfunktionalitet samt integration til relaterede systemer. Etablering af faste agile processer for afklaring af behov og test af resultater i arbejdet med CRM systemet i tæt samarbejde med leverandøren. Involvering af relevante målgrupper for at sikre den nødvendige funktionalitet og buy-in ved udrulning.
Udvikling af ny operating model
2024 | Transportbranchen
Resultat: Design og etablering af ny operating model; organisationsstruktur med klare rollebeskrivelser og målbare KPI'er med tydelig sammenhæng til strategien.
Projektledelse af Microsoft Sales CRM implementering
2023-24 | Installationsbranchen
Resultat: Design og implementering af ny, optimeret salgsproces samt CRM system, som gav lettere salgsarbejde, overblik over pipeline, opfølgning på salgs-KPI’er og ledelsesrapporter. Implementering med hybrid uddannelse til brug ved onboarding fremadrettet (bl.a. med e-læring). Projektet blev kørt i samarbejde med leverandøren. Forandringsledelse af både sælgere og ledere for at sikre datafangst i processen og værdifuld rapportering.
Projektledelse af implementering af KlarPris indkøbsplatform
2023-24 | Installationsbranchen
Resultat: Implementering af ny indkøbsportal, som gav hurtig sammenligning af priser og samarbejde med leverandører. Tæt samarbejde med leverandør gennem faste processer for prioritering, estimering og udvikling af nye funktionaliteter. Forandringsledelse af ledere mhp. opfølgning på anvendelsen af systemet.
Projektledelse af implementering af Synergi Life Quality Management Software
2023 | Installationsbranchen
Resultat: Design og implementering af optimerede kvalitets- og hændelsesregistreringsprocesser, samt understøttende Synergi Life system. Leverandørstyring gennem faste processer og opfølgning.
Resultat: Nyt HR system implementeret med integration til andre relevante systemer i virksomheden. Alle HR processer blev opdateret og optimerede samt implementeret overfor relevante målgrupper. Projektet blev drevet med virksomhedens medarbejdere fra både IT og HR og i samarbejde med leverandør.
Projektledelse af implementering af SAP Successfactor HR system
2021-22 | Installationsbranchen
Programledelse af Microsoft Field Service implementering
2019-21 | Installationsbranchen
Resultat: Nyt kernesystem udviklet i agilt setup og implementeret indeholdende opdaterede principper og processer for planlægning, prissætning, ordrestyring, lagerstyring og timeregistrering. Implementeringen foregik gennem 80+ superbrugere, som blev uddannet til at uddanne kolleger.
Projektledelse af afklaring af ESDH-system
2018-2019 | Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Resultat: Rapport med afdækning af processer og vurdering af hhv. WorkZone og F2 som ESDH systemer for styrelsen.
Projektledelse af ny innovationsenhed
2016-2017 | International FM virksomhed
Resultat: Ny innovationsenhed og organiseringen af denne blev etableret med faste processer for optagelse af nye medarbejdere og modning af idéer til udførelse i organisationen efterfølgende.
Projektleder på udvikling af produktstrategi
2016 | Energivirksomhed
Resultat: Udvikling af produktstrategi og handleplan i samarbejde med interessenter i organisationen.
Projektledelse af operationalisering af turn-around strategi
2013-2015 | Finansiel virksomhed
Resultat: Operationalisering af turn-around strategi. Implementering gennem uddannelse af strategiagenter af “new ways of working” både strategisk og procesmæssigt i international bank. Operationalisering af processer såsom pipeline management, kundedialog, salgs- og ledelsescoaching og team-samarbejde.